Din Smartphone kan efterhånden næsten ligeså meget som din bærbare computer. Du har den altid på dig – og tager den med overalt. Du bruger den til at kommunikere med dine venner, din familie, du spiller spil på den – og shopper online. Derfor er det vigtigt, at du gør din mobil, så sikker som muligt, så du undgår, at den bliver angrebet af en hacker.

Her får du en effektiv mobiltelefon-guide, så du beskytter din Smartphone, dit privatliv og dine data.

Sikr din Smartphone
Du bliver måske overrasket, når jeg fortæller dig, at den største trussel imod din Smartphone ikke nødvendigvis er en hacker – men ligeså godt, kan være dig selv!
Der er nemlig langt større chance for, at du glemmer, eller mister din Smartphone, end at en hacker angriber den. Derfor er det vigtig, at du beskytter din Smartphone ved at slå automatisk låsning til. Det betyder, at du skal låse den op hver gang, du bruger den, for det hinder andre i at komme ind på din Smartphone. Når du skal låse den op, så kan du vælge enten at bruge et password (eller allerhelst en passphase – dvs. en sætning) eller dit fingeraftryk.

Det er derfor også vigtigt, at du slår låsning af SIM-kortet til. Ellers kan finderen af din telefon bare sætte SIM-kortet i en anden telefon.

Opdater din Smartphone
Slå automatisk opdatering til i ”Indstillinger”, så din Smartphone altid kører den seneste version af styresystemet. En hacker leder nemlig altid efter svagheder i din Smartphones operativsystem. For at løse dette problem, så udgiver producenter ofte patches, der fjerner den aktuelle svaghed, der er fundet. Når du bruger den nyeste version af styresystemet, så gør du det ekstra svært for en hacker at angribe din Smartphone.

Slå også automatisk opdatering af dine apps til, men sæt det, så det kun sker over wifi, så du ikke bruger hele din gratis mobildataforbrug.

Find din Smartphone
På de fleste Smartphones kan du slå ”lokation” til i ”Indstillinger”, så du kan finde den, hvis du mister den. Denne funktion hedder “Find min telefon” eller ”Find my phone” eller noget lignende. Udover, at du kan lokalisere din Smartphone med denne funktion, er det også muligt at slette alle data på den, hvis det bliver nødvendigt.

Brug sikre apps til din Smartphone
Apps er nogle fantastiske, små programmer, som er udviklet til Smartphones og andre mobile enheder som fx iPads. Du skal altid tænke dig grundigt om, før du downloader en app. Download derfor altid apps fra den butik din Smartphone er født med. På en iPhone hedder den ”App Store”, og på en Android hedder den ”Google Play”.

Når du downloader fra butikken, skal du sikre dig, at appen opdateres hyppigt, og den har Reviews – dvs. gode anmeldelser fra andre brugere, der har downloadet den. Når du har en app på din Smartphone, som du ikke længere bruger, så slet den!

Hvis du derimod downloader en app fra en hjemmeside, kan appen måske indeholde skadelig software, der kan inficere din Smartphone med virus, som stjæler dine data.

Krypter din Smartphone
På de fleste nye Smartphones, er det muligt at kryptere dine data. Ved at kryptere øger du din sikkerhed, fordi det kun er dig, der kan se dine data. Husk at slå kryptering til for både telefonen samt evt. hukommelsesudvidelser.

Du kan også bruge apps til at beskytte dine samtaler, billeder, videoer og beskeder.

Der findes mange forskellige krypterings-apps – nogle er gratis, og nogle koster et mindre beløb. Læs her om appen ”Signal”, der er et gratis eksempel på en chat-app, som giver dig sikre beskeder og samtaler.

Privatliv – tænk over, hvad du siger ja til
Når du installerer en app, fremgår det, hvad appen kræver, før du downloader den. Det kan være appen gerne vil bruge din lokation og adgang til dine kontakter. Her skal du tænke dig grundigt om, for er det nu nødvendigt, at du giver adgang til, at appen kan se alle dine fotos – eller se alle dine kontakter? De fleste apps har ikke behov for disse data for at fungere! Slå kun din lokation til, hvis den app, du bruger, har brug for det – fx Google Maps. Ellers slå funktionen fra, så du ikke kan spores af de apps, du fremover downloader.

Sikkerhedskopier din Smartphone

Husk, du skal altid lave back ups af dine data. På Smartphones bliver der ofte automatisk taget back up af dine data i skyen. Det gælder især fotos og beskeder. Derudover kan en back up også gemme konfigurationer, apps og andre enheds-baserede informationer, som gør det nemmere at genskabe data på din Smartphone.

Signal – et eksempel på en krypterings-app
Et eksempel på en krypterings-app er chat-appen ”Signal”. Den er gratis, og giver dig sikre beskeder. Den rangerer højt på listen over apps, der sikrer dit privatliv – appens slogan er ”privacy is possible”. Du kan selvfølgelig få den til både iOS og Android.

Appen bruger ”end-to-end kryptering”, hvilket betyder, at det kun er modtageren i samtalen, der kan læse beskederne.
Hvis du vælger at bruge appen, så kan du sende sikre beskeder og ringe op via Internettet med dit eget mobilnummer. Det er ikke nødvendigt at oprette en konto for at bruge appen. Den er let at bruge, har store ikoner og kontroller, og teksten er stor og letlæselig.

For, at du kan tale med dine venner og familie, er det dog nødvendigt, at I alle har installeret appen. Appen har en sjov ekstra sikkerhedsforanstaltning, hvor du og de andre får vist et sæt tilfældige ord, så kan I dobbelttjekke, at den anden samtaleperson, er den helt rigtige person.

Share This

Ved at bruge hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies. Læs mere her

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk